Back to main page.

Min biografi.


Jan Jensen.

Født i København.N, Diakonissestiftelsen 17. januar. 1957.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I mine første 1½ år boede jeg i Stengade. Siden flyttede vi til Møllegade hvor vi boede fire personer i en 2 værelses lejlighed på 5 sal. med lokum i gården.
Da jeg nåede mit syvende år flyttede vi til Nordvest, nemlig, Vestergaardsvej 17. st.th.
Nordvest, et område i København jeg holder meget af.
Da jeg blev 8 år. startede jeg min skolegang på Grøndalsvænget skole.
Jeg startede samtidig med at gå til musik undervisning efter skoletid. Ene undervisning.
På skolen var en Asta Lundkvist som underviste i klassisk musik. Så det blev til undervisning i klassisk guitar spil, fingerspil. Men ellers underviste hun endvidere i klaver, violin, blokfløjte, osv. Hun var noget af en hård underviser, men fair i alle henseender.
Hvis neglene ikke var klippet, eller jeg ikke kunne hvad jeg var bleven bedt om fra forrige gang, var beskeden bare. Vi ses næste uge. Det blev til 3 års undervisning i det klassiske univers. Det kan jeg kun anbefale, så en stor tak til Asta Lundkvist.

Det blev til 7 års. skolegang. Mine forældre mente, jeg havde godt af at komme i job.
På det tidspunkt var der masser af job for ufaglærte, så uddannelse var ikke så vigtigt.
Min skolegang kan jeg ikke klage over, hvad der resulterede i en masse herlige venner.
En af mine venners far havde et smedeværksted, så det blev hurtigt et sted hvor vi kunne lave nogle lommepenge, samt lære noget om smedefaget. Specielt, da vi nåede til knallert tiden var det rart med dette værksted. Det blev til diverse ombygninger samt lidt fikumdik for at højne hastigheden.

Jeg blev en del af et flipper team hvor vi eksperimenterede med diverse rusmidler.
Cannabis, som jeg prøvede som 13 årig, her efter diverse rusmidler fra det psykedeliske univers. Lsd, Mescalin, osv. Det blev til diverse fantastiske trip.
Vi var i forvejen inspireret af Hinduismen, Buddhismen, yoga og meditation.

Med bøger som.

Swami Narayanananda. - Kundalinikraften – Sexualkraften i mennesket, mfl.

Den Tibetanske dødebog.

Stanislav Grof – Den indre rejse..

Timothy Leary.

Don Juans lære – Carlos Castaneda.

Steen Larris - Forbyd naturen og gro, Forbyd hallucinogener.

Så jeg vil nok mene, at vi var forberedt på lidt af hvert i det psykedeliske univers.


I 1971 opstod Christiania, så det er igennem tiden bleven til mit andet hjem.
I starten af firserne blev jeg en del af et CA band ved navn flipmix. Vi fik øverum på staden kaldet REBEFA. Det er en forkortelse for, Rock Er Bedre End Fast Arbejde.
2 medlemmer fra Christiania, Jess og Paphoved som han blev kaldt, samt Gunnar og Jan, jeg selv, udefra byen.


Fortsættes på et eller andet tidspunkt..